Søg

Nyt navn til BMW

BMW-salgschef Michael Hansen

 

BMW forhandleren i Bilernes Hus i Silkeborg, som hidtil har været en del af den landsdækkende bilforhandlerkæde, Terminalen, skifter nu navn til Bayern AutoGroup. Navneskiftet er startskuddet til en helt ny og eksklusiv måde at handle bil på, hvor helhedsoplevelsen af Bayern AutoGroups eksklusive brand, BMW, kommer endnu mere i fokus - lige fra køb til service. Salgschef Michael Hansen er stolt af den nye måde, som Bayern AutoGroup vil præsentere de unikke biler på, og glæder sig meget til at byde nuværende såvel som nye kunder velkommen til helt nye kundeoplevelser. 

Fra d. 23. januar vil der stå Bayern AutoGroup på facaden hos BMW i Bilernes Hus. Bag navneskiftet gemmer sig en klar strategi om, at det skal gøres endnu mere eksklusivt og unikt at eje en BMW. Og det skal man opleve lige fra den første gang, man træder ind hos Bayern AutoGroup, og i årene fremover som ejer af en BMW.

"Når man køber BMW, kan man tillade sig at have store forventninger. Først og fremmest til at man får en fantastisk lækker og ekstremt velkørende bil, som vil give helt unikke køreoplevelser. Men hos Bayern AutoGroup mener vi også, at man kan forvente endnu mere. Derfor er vores navneskifte langt mere end blot nyt navn - det er også en forpligtelse for os som forhandler til at give kunden helt unikke oplevelser, når man køber og får serviceret sin BMW hos os," siger salgschef Michael Hansen, Bayern AutoGroup i Silkeborg.

Med navneskiftet følger derfor en række konkrete tiltag, der vil give kunden nye oplevelser allerede i forretningen, i showroomet eller på prøveturen. Bl.a. har man hos Bayern AutoGroup underskrevet en aftale med BMW Danmark om altid at opfylde 10 konkrete kundeløfter, som skal sikre en helt unik kundeoplevelse.

"Vi glæder os til at kunne kalde os Bayern AutoGroup. Og ikke mindst til weekenden den 11.-12. februar, hvor vi holder åbent hus og præsenterer den fantastisk lækre nye BMW 3-serie," slutter salgschef Michael Hansen, Bayern AutoGroup i Silkeborg.

Bayern AutoGroup er landets største BMW-MINI-forhandlerkæde med i alt 7 forretninger fordelt over hele landet.