Skoda Enyaq Sportline Iv 5 2022

Skoda Enyaq iV er den mest solgte elbil i 2022

Skoda Enyaq iV er den elbil, der er indregistreret flest af i 1. halvår 2022 i Danmark. Det får Skoda-fabrikken til at prioritere det danske marked, så der nu er endnu flere på vej.

Mette Munk Nielsen
·

1042. Så mange Skoda Enyaq iV er der blevet indregistreret i det første halvår af 2022 i Danmark, og det gør den elektriske SUV til den mest solgte elbil.

Og den førsteplads glæder selvfølgelig Skoda Danmark.

”Der er mange nye ting, som folk skal lære at forholde sig til, når de køber en elbil; opladning, ladehastighed og rækkevidde. Men når alt kommer til alt, handler det stadig om at få en bil, der opfylder de behov, man har. De mange nye Enyaq iV på de danske veje i år viser, at danskerne fortsat prioriterer en rummelig, praktisk og sikker familiebil af høj kvalitet – også når de køber elbil,” siger Thomas Bruun, direktør for Skoda Danmark.

Skoda Enyaq er også en rigtig familiebil med 585 liter i bagagerummet, som er et af de største i klassen, og så er har Euro NCAP kåret elbilen til den mest sikre i sin kategori.

Skoda Enyaq Sportline Iv 5 2022

Skods Enyaq iV er en populær elbil i Danmark. Derfor prioriterer Skoda det danske marked. Foto: Skoda

Prioriterer det danske marked

Den store interesse for Enyaq passer med, at Skoda er på vej med endnu en elbil nemlig Skoda Enyaq Coupé RS iV, som er coupé-versionen af Enyaq iV. Den nye coupé kan allerede nu prebookes, og i den forbindelse har Skoda valgt at prioritere Danmark.

”Ligesom andre bilmærker har Skoda og ikke mindst vores kunder været udfordret af lange leveringstider. Det lysner her i andet halvår. Fordi Enyaq iV er så populær i Danmark, prioriterer Skoda-fabrikken helt enkelt at sende flere elbiler i retning af Danmark,” konstaterer ŠKODA Danmarks direktør.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin