Bilernes Hus fortsætter ufortrødent trods Vulcan-ophør

.. og du kan stadig få service i verdensklasse til din VW eller Skoda.

I Bilernes Hus bliver Vulcan A/S ophør mødt med beklagelse. Det er et punktum for et mangeårigt samarbejde i Danmarks (måske) største bilhus.

Vulcan har gennem mange år boet til leje i Bilernes Hus, og været en naturlig del af Bilernes hus. Situationen ændrer dog ikke på muligheden for at få autoriseret service af VW og Skoda i Bilernes Hus, ligesom det fortsat er muligt at gå på biljagt blandt et stort udvalg af næsten nye og lettere brugte VW og Skoda.

- I Bilernes Hus er vi rigtig kede af at se Vulcan ophører. Vulcan har været en stærk samarbejdspartner igennem en årrække, og vi havde naturligvis gerne fortsat samarbejdet mange år endnu, udtaler direktør Bjarne Nielsen.

Vulcan er et selvstændigt selskab med egen ledelse, eget CVR-nr. og regnskab. Vulcan blev grundlagt som selvstændigt bilhus for mange år tilbage, og flyttede sidenhen ind i Bilernes Hus. Bilernes Hus har naturligvis haft et tæt partnerskab med Vulcan, da begge virksomheder har interesse i at se så mange bilkøbere i huset som muligt. Af samme grund er det derfor en beklagelig situation, Vulcan nu er havnet i.


Det er stadig muligt at shoppe og få serviceret VW og Skoda i Bilernes Hus

Rent praktisk har Vulcan været koncentreret om salget af fabriksnye person- og varebiler, mens salget af brugte biler og værkstedsdriften har været varetaget af selskabet bag Bilernes Hus. Det er også Bilernes Hus der har autoriseret servicekontrakt for VW og Skoda – og den fortsætter uændret. Det betyder dermed, at situationen ikke ændrer ved muligheden for at købe næsten nye og lettere brugte VW og Skoda, eller at få bilen serviceret hos os.

Bilernes Hus er forberedt på fremtiden

I 2015 blev Bilernes Hus A/S overtaget af Bjarne Nielsen Gruppen, der er en af Danmarks største bilkoncerner med mere end 500 medarbejdere og et årligt salg på mere end 10.000 biler.

- Vi har et mål om at sælge endnu flere brugte biler i Bilernes Hus. Bilernes hus er kendt over hele landet som Danmarks ukronede konge af brugte biler, og med service i verdensklasse så er vi sikre på at det vil lykkes. Samtidig har vi kraften fra resten af vores bilkoncern i ryggen. Det betyder blandt andet, at kunderne fremover får et endnu større udvalg af brugte biler at kigge på – både i den billige end af skalaen og i den lidt mere kostbare ende, udtaler direktør Bjarne Nielsen.

Situationen omkring Vulcan har været kendt et stykke tid. Vulcans ophør efterlader et ledigt udsalgsareal, der straks vil blive fyldt op med blandt andre lækre Volvo, BMW, Audi og Mercedes. Motorpoint, der rummer koncernens PREMIUM-biler Porsche, Ferrari, Bentley), flyttes nemlig til Bilernes Hus. Samtidig udvides sortimentet af brugte biler generelt, så der bliver noget for enhver smag i Bilernes Hus.

- Samlet set er Bjarne Nielsen gruppen en solid forretning, og vi rummer mange dygtige talenter. Vi samarbejder allerede meget på tværs, og i 2020 vil det blive forstærket. Som organisation betyder det også, at vi har kompetencerne til at gå benhårdt efter den retning og de mål, vi sætter os. Vulcans ophør er beklageligt, og vi er kede af den situation, det efterlader Vulcan og de ansatte i, men vi ser fortrøstningsfuldt på fremtiden og har fuld tiltro til vores engagement i Silkeborg, udtaler Bjarne Nielsen.

Udgivet: 10-02-2020

Nyheder & tips
Nyheder / blog / tips
Få gode tips og tilbud i din inbox
Permission *