Bilernes Hus passer på miljøet

I Bilernes Hus går vi ikke kun op i, at du kører herfra i den bil, der passer til dit behov eller at give din bil den bedste mulige service. Vi gør også vores bedste for at passe på og skåne miljøet.

Bilernes Hus har siden 2015 været ISO 14001-certificeret (miljøcertifikat). Det er en omfattende proces, når en virksomhed skal ISO-14001-certificeres, for det er alle aspekter af virksomheden, der skal gennemgås.

Fokus på miljø og bæredygtighed

Målet med ISO 14001:2015 er at sikre, at ledelsen lærer at risikovurdere hele virksomhedens miljøforhold og implementerer miljø og bæredygtighed som en naturlig del af hele organisationen.

Ydermere giver certificeringen ledelsen, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere sikkerhed for, at virksomhedens miljømål nås, overholdes og udvikles.

Dokumenterer vores procedurer

Helt praktisk kræver en ISO-14001-certificering blandt andet, at vi dokumenterer alt i forhold til, hvordan vi håndterer vores affald. Hvordan vi sorterer, hvad vi gør ved de enkelte affaldsgrupper osv.

Ydermere skal vi lave procedurer for, hvordan vi hele tiden vil udvikle vores arbejdsgange og forbrug, så vi skåner miljøet og reducerer energiforbruget mest muligt.

I praksis betyder det, at de tekniske medarbejdere hele tiden har fokus på, hvor der kan skrues, drejes, laves om og optimeres i forhold til miljø og forbrug.

Biologisk rensningsanlæg

I Bilernes Hus har vi et biologisk rensningsanlæg, der renser vandet fra vores tre vaskehaller.

Rensningsanlægget genanvender hovedparten af vandet fra vaskehallerne. Det betyder, at det faktisk kun er 20 %, der er nyt vand, når vi vasker biler.

Vores biologiske rensningsanlæg har reduceret vores vandforbrug med 45 %. Det er godt for både miljø og økonomi.

Spar på energien

Vi har selvfølgelig også fokus på at spare på energien. Vi har blandt andet ni store ventilationsanlæg, som vi løbende optimerer på, så udnyttelsen af varmen forbedres endnu mere.

Ydermere har teknisk afdeling installeret lyscensorer i alle rum samt indstillet lysniveauet efter, hvor meget naturligt lys, der flader ind i de enkelte rum. Den nye belysning bruger kun 1/3 af den energi, det gamle system brugte.

Samlet set har vi i Bilernes Hus løbende reduceret vores elforbrug, så vi i dag bruger under 50 % af den energi, vi brugte til at starte med (Bilernes Hus A/S blev etableret i 2006).

Det betyder selvfølgelig en økonomisk besparing, men endnu vigtigere betyder det også en stor reducering af vores CO2-udledning.

Grøn nu- og fremtid

Selvom vi har fået ISO-14001:1500-certificering stopper arbejdet ikke her. Det er både et krav i selve certificering og et ønske og mål i Bilernes Hus.

Der udvikles hele tiden nye produkter og metoder og vi har konstant fokus på, hvordan vi kan forbedre os i forhold til miljøet.

Læs vores miljøpolitik her

 



Publiceret: 01-04-2019
Udvalgte biler
Volkswagen Polo 1,0 MPi 75 Trendline
19.000 km.
153.880 kr.
Audi A3 1,0 TFSi 116 SB
6.000 km.
258.880 kr.
Skoda Octavia 2,0 TSi 190 Style Combi DSG
6.000 km.
299.900 kr.
Kia Ceed 1,4 CVVT Style SW
28.000 km.
173.880 kr.
Nyheder & tips
Nyheder / blog / tips
Få gode tips og tilbud i din inbox
Permission *