Salgstrainees til Danmarks største bilhus

Grundet travlhed søger vi nu to salgstrainees til henholdsvis vores brugtvognsafdeling og nyvognsafdeling i Bilernes Hus.

Så har du en drøm om at blive bilsælger? Brænder du for gode resultater, elsker du at gøre en forskel og er god kundeservice en selvfølge for dig? Så er du måske vores nye kollega i Bilernes Hus, Silkeborg.
 
Om Bilernes Hus
Hos Bilernes Hus finder du Danmarks største udvalg af nye og brugte biler fra de meste populære bilmærker. Vi har stort moderne værksted, og rummer alle funktioner inden for salg, service og eftermarkedet inklusiv undervognsbehandling, bilsyn og test, klargøringscenter, autolakering og biludlejning. Du kan finde mere om virksomheden på www.bilerneshus.dk

Jobbet
Som salgstrainee bliver du en del af vores kompetente salgsteam, som sælger mere end 1800 detailbiler om året. Du kommer også til at arbejde selvstændigt, og derfor tør vi godt love, at dine arbejdsdage bliver spændende og afvekslende.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Kundemodtagelse pr. mail / tlf. / chat og i forretning samt igangsætte salgsprocessen.
  • Sikre at indgåede aftaler med kunden bliver udført inden levering.
  • Sælge og rådgive om finansiering, udstyr og tillægsydelser.
  • Deltage i at sikre Danmarks flotteste udstilling.
  • Rapportering af aktiviteter og salgsmål.
  • Praktisk ad hoc opgaver.

Kvalifikationer
Personen vi søger har formentlig en merkantil uddannelse (HHX eller lign.) og er naturligvis interesseret i biler og i at arbejde med kunder. Derudover forventer vi, at:

  • Du har erfaring med kundeservice fra tidligere job, og at yde service i verdensklasse er en selvfølge for dig.
  • Du er åben, salgsminded og god til at kommunikere med mange forskellige typer kunder.
  • Du trives i et dynamisk miljø, hvor det forventes at du tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og med din gode ordensans sikrer overholdes af deadlines.
  • Du arbejder ihærdigt for at sikre resultater.
  • Du trives og motiveres af en arbejdsplads hvor samarbejde og engagement er i højsædet.

Du er indstillet på at arbejde hver anden weekend og på udvalgte helligdage.

Ren straffeattest og kørekort til personbil er et krav.

Virksomheden tilbyder
Bilernes Hus har en relativ flad organisation, uformel kultur og der opfordres til en åben dialog om udfordringer og muligheder.

Som salgstrainee tilbyder vi et 2-årigt afvekslende uddannelsesforløb, som gør, at du på sigt kan bestride en stilling med salgskonsulent.

Løn forhandles individuelt.

Ansøgning
Ansøgningsfrist snarest muligt og senest 1. februar 2018. Forventet start efter aftale.

Vi gør opmærksom på, at ansøgninger vil blive behandlet løbende, hvorfor stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Henvendelser vedrørende stillingen kan ske til Salgschef Allan Rold Nielsen på telefon 72 100 534.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen online her

se stillingsopslag som pDF

 

Publiceret: 03-01-2018
Udvalgte biler
Volkswagen Polo 1,2 TSi 90 Comfortline
63.000 km.
114.900 kr.
Audi A3 1,4 TFSi 125 Ambiente SB
39.000 km.
254.900 kr.
Skoda Octavia 1,6 TDi 110 Style DSG
25.000 km.
239.900 kr.
Kia Ceed 1,0 T-GDi 100 Style Plus Clim SW
3.000 km.
194.900 kr.
Nyheder & tips
Nyheder / blog / tips
Få gode tips og tilbud i din inbox