Ford S-MAX 2.5 HEV Titanium CVT
399.800 kr.
Billån 4.939 kr./md.
Rummelig familiebil med mulighed for syv sæder. Der er plads til det hele og lidt mere i en Ford S-Max, og den store MPV (Multi Purpose Vehicle) er en af de mest succesfulde i klassen. Den kom på markedet i 2006 og blev kåret som International Car of the Year 2007. Anden og nuværende generation kom i 2015, og der er også tilføjet mulighed for en hybridmotor. Ford har annonceret, at produktionen af modellen stopper i 2023, og derfra fås den kun som brugt bil.
Du finder et bredt udvalg af brugte Ford S-Max hos Bilernes Hus i Silkeborg. Vi har samlet alle brugte modeller på denne side, ligesom der også er biler, som står ved Bjarne Nielsen-bilhusene, da de er en del af samme koncern som os, nemlig Nielsen Car Group.
Har du brug for finansiering, serviceaftale eller forsikring, kan vi hjælpe med det, når du køber din nye, brugte bil hos os. Vi gennemgår bilen grundigt under klargøring og finder vi fejl og mangler, udbedres de. Desuden får du et halvt års garanti på bilen, fordi det skal være trygt at handle brugt bil i Bilernes Hus.
Billån 4.939 kr./md.
Billån 2.728 kr./md.
Billån 2.971 kr./md.
Billån 3.445 kr./md.
Billån 2.972 kr./md.
Billån 5.883 kr./md.
Billån 2.591 kr./md.
Da Ford S-Max kom på markedet i 2006, lukkede den hullet i Fords modelprogram mellem C-Max og Galaxy, der samtidig kom i anden generation. Bilen har MPVs rummelighed og sedanens sportslighed, og den bygger på samme platform som Mondeo og Galaxy.
Bilen blev kåret som International Car of the Year 2007, og efter et facelift i 2010 kom anden generation af bilen i 2015. Ford har annonceret, at de stopper produktionen af nye modeller i april 2023. Det bliver altså den sidste årgang af en ellers ret populær bil.
Der er virkelig god plads i Ford S-Max, der er i MPV-klassen. Som standard har den fem pladser, hvor de tre pladser på bagsædet er individuelle sæder. Det giver god plads til børnenes autostole, selvom der skal være tre på bagsædet.
Er man en stor familie, eller er der ofte behov for et par ekstra passagerer, er det også muligt at tilkøbe en tredje sæderække. Det giver plads til to ekstra sæder, så der kan være syv personer i bilen i alt.
Da Ford S-Max blev lanceret, var det med benzinmotor, mens der kort efter også kom udgaver med dieselmotor. I 2020 tilføjede Ford endnu en motortype til programmet, da S-Max hybrid blev præsenteret. Bilen har fået en hybridmotor med et 48V batteri, der lades op under kørslen, og understøtter motoren ved for eksempel start og acceleration. På den måde spares der på brændstoffet.
Det er også muligt at få den med både manuelt gear og automatgear. Du kan på hver bilmodels side læse mere om motoren, og hvilket type gear der er i bilen.
Der er relativt meget udstyr i en Ford S-Max, og den har også klaret Euro NCAPs crashtest med topkarakteren fem stjerner. Den har gennem tiden haft udstyrsvarianter som Titanium, sporty ST-Line og den luksuriøse Vignale.
På hver bilmodels side kan du se, hvilket udstyrsniveau bilen har, samt hvilket udstyr der er i bilen. Den fås også med anhængertræk, som kan eftermonteres, hvis du ønsker det. Vi hjælper dig gerne med at finde den rette model.
I Bilernes Hus sælger vi som udgangspunkt brugte biler, der er op til seks år gamle. Der kan være undtagelser, for eksempel hvis bilen ikke har kørt så langt, eller hvis det er en særlig model. Derfor kan du finde brugte S-Max fra årgang 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023, som er sidste produktionsår.
Fordelen ved at købe brugt er, at du tager toppen af nyprisen, uden bilen nødvendigvis har kørt mange kilometer, og du kan derfor få råd til en større bil eller bare spare pengene. Derudover er bilen på lager til levering med det samme, og dermed kan du hurtigt blive godt kørende igen.
Er Ford S-Max din kommende bil? Så finder du den brugt i Bilernes Hus. Vi har samlet vores udvalg her på siden og har fået en uafhængig samarbejdspartner til at vurdere vores priser i forhold til resten af markedet. På den måde kan du nemt få et overblik over, hvordan vi har prissat bilerne.
Har du fundet den bil, du gerne vil købe, kan du bestille den direkte på vores hjemmeside og få den leveret hjem til din adresse. Vi giver dig også gerne en byttepris på din nuværende bil, hvis du har en, som du gerne vil have til at indgå i handlen. Læs mere om køb online her eller besøg os i Bilernes Hus i Silkeborg.