
Ford Focus 2.3 EcoBoost ST3
279.900 kr.
Billån 3.664 kr./md.
Bestseller
Ford F-150 blev introduceret i 1975, og den blev hurtig populær. Siden 1981 har det været den mest solgte bil i USA, og den er derfor helt ikonisk for Ford. En hårdfør bil, der på alle måder sætter standarden for, hvad pickup trucks kan.
Den store pickup er nu kommet til Danmark, og hvis du leder efter en bil, der klarer alle terræn, har en stor trækkraft og samtidig er komfortabel og med lækkert interiør, så er det Ford F-150. Den er størrelsesmæssigt større end Ford Ranger, så det er en virkelig kraftfuld bil.
Bilen fås i flere udstyrsvarianter, men i Danmark får vi den som Lariat med 5.0 liters PFDI V8-motor samt en Raptor-udgave med en 3.5 liters High-Output EcoBoost V6-motor. Begge udgaver er med 10-trins automatgear.
Ford F-150 finder du hos Bjarne Nielsen i Hørsholm og Bilernes Hus i Silkeborg.
GALLERI
Ford F-150 udstråler robusthed, og du kan se alle detaljer her.
Populært valg
En af de mest populære varianter. Veludstyret og med stærk V8-motor.
Legendarisk motor
Ford F-150 Lariat er udstyret med Fords legendariske V8-motor, som også kaldes Coyote. Det er en 5.0 liters PFDI V8-motor med 406 hk, og den har ti-trins automatgear.
Det er en motor, der bruger en del benzin - den er opgivet til et forbrug på 14,37 liter/100 km. Ford har dog gjort meget for, at motoren er mere brændstoføkonomisk. Det sker for eksempel ved, at den deaktiverer 4 af de 8 cylindre, hvis der ikke er brug for dem.
Det er derfor en af de mest brændstoføkonomiske V8-motorer på markedet. Vælger du samtidig Eco-kørselsmode, kan du også spare på benzinen.
Udstyr
Ford F-150 Lariat kombinerer funktionalitet med luksus, og det er derfor en af de virkelig populære modeller.
Indvendigt har den 12" digitalt instrumentering og 12" skærm med Ford SYNC 4-infotaimentsystem, den har trådløs Apple CarPlay og Android Auto.
Den er derudover spækket med teknologi som 360 graders kamera, el-justerbare forsæder, adaptiv fartpilot, glastag der kan åbnes og B&O lydsystem.
Imponerende
Skabt til alle off-road eventyr. Med fantastisk affjedring og stor komfort.
Hårdtarbejdende
Ford F-150 Raptor drives af en 3.5-liters PowerBoost Full Hybrid V6-motor. Den er med 436 hk og skabt til høj ydelse og hård off-road-kørsel. Den har et moment på 772,8 Nm, og det understreger, hvor stærk en motor der er tale om. Den er derfor helt ideel i Raptor-udgaven.
Motoren har en mindre elektrisk motor integreret i gearkassen, og den hjælper benzinmotoren under acceleration, og det giver både en bedre brændstoføkonomi og et kraftoverskud.
Den er altså mere brændstoføkonomisk end V8-motoren og har et opgivet forbrug på 10,15 liter/100 km.
Udstyr
Ford F-150 Raptor er bygget til at trække tungt og køre i terræn, og det afspejles også i udstyrslisten. Den har et forstærket chassis og et bredere karrosseri, ligesom der er beskyttelsesplader under bunden.
Den har en helt unik affjedring, hvor alt er bygget til at give en maksimal affjedringsvandring, der gør det muligt at absorbere store stød og ujævnheder. Det giver en helt optimal stabilitet selv ved off-road-kørsel.
Designet er markant anderledes end de øvrige F-150, og ellers deler den meget udstyr med Lariat-udgaven. Det er altså dens køreegenskaber, hvor den adskiller sig mest.
Modelprogram
Ford F-150 fås i mange varianter, men i Danmark har vi Lariat og Raptor, og du kan her se, hvad de indeholder.
Brændstofforbrug 6,08-6,96 km/l. CO2-emission 293-342 g/km.
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Se prisliste for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.
Tilpasning
Ford F-150 er bygget og produceret til det amerikanske marked, og bilen kræver derfor flere tilpasninger for at kunne blive godkendt i Europa. Det tager importøren, Hedin US Motor, sig af, inden den kommer til Danmark.
Det vil sige, at F-150 blandt andet har dansk sprog og viser hastigheden i km i stedet for miles. Som en ekstra ting får bilen også en undervognsbehandling, og selvom den er meget hårdfør bygget, er det en ekstra tryghed i forhold til at undgå rust.
Bagsæderne i bilen tages desuden ud, når vi får bilen til Danmark, for at kunne indregistrere den som VAN/gulpladebil.
Alle ændringer er godkendt af Ford og påvirker ikke garantien.
Stærk pickup
Uanset opgaven så klarer Ford F-150 den. Den kan virkelig trække tungt - helt op til 3.500 kg.
Derudover har den et lad, hvor der kan være op til 1.495 liter. Der er følgende indvendige mål på ladet:
Der er altså god plads på F-150s lad.
Teknologi
Med Ford F-150s trailerteknologi kan du nemt køre med selv de største anhængere. Bliv klogere på fire nøglefunktioner her, som du får med både Lariat og Raptor.
- BLIS with trailer tow coverage
BLIS er blindvinkelalarm, og den overvåger de blinde vinkler på siden af bilen og giver besked, hvis der er andre køretøjer i de blinde vinkler.
På Ford F-150 dækker blindvinkelalarmen også din trailer eller anhænger. Så når du kører, får du også besked, hvis der er biler på siden af anhængeren.
Det giver stor tryghed på vejen.
- Dynamic hitch assist
Den dynamiske tilkoblingsassistent hjælper dig med at koble trailer til Ford F-150. Enten ved at du selv styre, eller du kan lade bilen gøre arbejdet for dig.
Placer bilen foran traileren, hold drejeknappen nede, og så bakker bilen helt automatisk hen under traileren. Så skal du bare selv sætte den fast på bilen.
- Pro trailer back-up assistent
Med funktionen pro trailer back-up assistent slipper du for at bruge rattet til at bakke med. I stedet kan du anvende drejeknappen ved siden af skærmen, og det gør det meget mere intuitivt at bakke.
Start med at sørge for, at traileren er oprettet i bilen, så den har sin egen profil. Der kan gemmes flere traileren i bilen, så hvis du har forskellige anhængere, kan du nemt skifte mellem dem.
Der er forskellige kameravinkler, som du kan vælge mellem, og her får du vejledende streger på skærmen at styre efter. Præcis som man kender fra et bakkamera. Med knappen drejer du så anhængeren på plads. Du skal derfor ikke tænke over, hvordan rattet skal dreje for at bakke.
- Trailer reverse guidance
Med trailer reverse guidance får du via kamerabilleder og visuelle guides hjælp til at bakke med traileren. Her skal du selv bruge rattet, men du bliver guidet til at bakke, så du kan komme helt på plads med traileren.
Du kan blandt andet få en visning, hvor du får en delt skærm, så du kan se begge sider af traileren på samme tid. Midt på skærmen kan du se, hvordan rattet skal drejes, og du er klar til at bakke som en professionel.
Privat eller erhverv
Ford F-150 vil for mange være en bil til erhvervsbrug, men hos Bjarne Nielsen tilbyder vi den også som privatbil, hvis du ønsker.
Vi tilbyder både bilen som kontantkøb eller med leasing. Også her kan du vælge erhvervsleasing eller privatleasing af Ford F-150.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker et tilbud.
FORD F-150 I kabinen er der en god kombination af komfort og praktik, og de el-justerbare sæder giver maksimal komfort.
Find svaret her eller fang os på chat, telefon eller e-mail
Stolt arv
Ford F-150 blev introduceret i 1975 som en del af Ford F-Serien af lette pickups, og det er en mellemting mellem F-100 og F-250. Den blev lanceret for at opfylde strammere emissionskrav. Den har siden udviklet sig til at være en af de mest populære pickups i USA.
Ford F-150 er den mest solgte pickup - og faktisk også den mest solgte bil i USA siden 1981. Det vil sige i mere end 40 år, har bilen lægget i toppen af salgslisterne i landet. I januar 2022 var der solgt over 40 millioner udgaver af bilen.
Den blev introduceret med sjette generation af Ford F-Serien, der nu er i 14. generation, og der er derfor sket utroligt meget med bilen gennem årene. Den har fået forbedret interiøret, der er kommet flere udstyrsvarianter, og den har fået flere avancerede assistentsystemer.
Det er stadig en virkelig hårdfør bil, der kan klare alle terræner og tung last bagefter. I generationer har den defineret, hvordan en pickup truck skal se ud og køre. Med introduktionen af Ford F-150 Raptor skabte man igen en ny hype omkring bilen, og modellen er hurtigt blevet populær.
Ford arbejder konstant på at udvikle og forbedre bilen og har gennem de senere år haft fokus på at skabe en motor, der er mere brændstoføkonomisk. Derudover forsøger man også at forny sig selv ved at give den nye teknologiske features.
Det med småt
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr.
Se prisliste og/eller modelfanen for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.