
Service og reparationer
Autoriseret service i Bilernes Hus
I Bilernes Hus servicerer vi mere end 30.000 biler om året, og vi har et af Europas største og mest moderne værksteder. Mere end 80 autolifte, det nyeste værktøj og den seneste teknologi finder du på værkstedet, og vi står også klar til at tage i mod din bil.
På værkstedet kan vi håndtere alle biler indenfor alle mærker. Men vi er selvfølgelig rigtig skarpe på de ni bilmærker, hvor vi er autoriseret værksted. Det er mærkerne: Audi, BMW, Kia, Nissan, Skoda, SEAT, Volkswagen, Cupra og Volvo.
Ved at benytte os som autoriseret servicepartner får du en række fordele, og du er altid sikker på, at din bil serviceres efter alle forskrifter fra bilmærket. Vores mekanikere uddannes og efteruddannes hos mærket, så deres viden altid er ajour. Men alle bilmærker er naturligvis velkomne på vores service- og autoværksted.
Autoriserede fordele
Vi er autoriseret værksted for disse mærker
Vi servicerer alle bilmærker på vores værksted – men på nogle mærker har vi særligt stor ekspertise.
Besøg os på værkstedet
5 fordele ved autoriseret service
- Vi arbejder efter mærkernes forskrifter og altid med nyeste viden
På et autoriseret serviceværksted er det et krav, at mekanikernes viden løbende opdateres, og at de deltager i specialkurser for de forskellige bilmærker. Vores mekanikere har derfor specialviden om netop dit bilmærke og er trænet i hurtigt at diagnosticere eventuelle problemer med din bil.
Det betyder, at din bil er i trygge hænder. Ydermere er Bilernes hus tilmeldt Teknologisk Instituts værktøjs- og udstyrskontrol, så du og din bil er sikret den bedste behandling.
Der er med andre ord en masse gode grunde til at få din bil serviceret på et autoriseret værksted, og vi har her samlet 5 af dem:
- INGEN TVIVL VED GARANTI
Hos Bilernes Hus servicerer vi altid din bil efter alle gældende forskrifter fra bilmærket, så fabriksgarantien opretholdes. Vi er eksperter i netop dit bilmærke, og det betyder, at vi står inde for kvaliteten af reparationen, og at vores serviceeftersyn overholder alle bilmærkets forskrifter. Hvis uheldet skulle være ude, og din bil går i stykker, kan du derfor med ro i maven være helt sikker på, at alle garantibestemmelser og krav er overholdt.
- BEDRE UDDANNELSE AF MEKANIKERNE
Vi er altid fuldt opdateret. Hos Bilernes Hus er vores mekanikere certificerede i vores bilmærker. Det betyder, at de kender mærket og din bilmodel indgående og løbende bliver videreuddannet inden for nye modeller, motorsystemer og arbejdsgange. Derudover har vi som autoriseret partner adgang til al nødvendig vidensdeling og knowhow hos bilproducenten, så arbejdet med din bil bliver udført så effektivt og hurtigt som overhovedet muligt.
- VI BRUGER ALTID ORIGINALE DELE
Hos Bilernes Hus er vi som autoriseret værksted forpligtet til at bruge lige præcis de reservedele, som bilen er tiltænkt og produceret med. En uoriginal reservedel kan forårsage store skader på din bil, og samtidig risikerer du at miste fabriksgarantien på bilen. Originale reservedele er underlagt strenge krav og giver altså både dig og os en stor tryghed i at vide, at delene passer et hundrede procent til bilen og løbende bliver kvalitetskontrolleret.
- VI ARBEJDER ALTID EFTER FORSKRIFTERNE
Vi arbejder altid efter alle gældende forskrifter. Hos Bilernes Hus er der med vores mange års erfaring sjældent en fejl eller skade, vi ikke kender til på forhånd. Samtidig har vi som autoriseret værksted adgang til alle bilmærkets opdaterede forskrifter, som vi følger til punkt og prikke. På den måde kan du være helt sikker på, at arbejdet følger alle krav fra producenten og intet bliver glemt, som kan risikere at svække fabriksgarantien.
- VI HAR DEN NYESTE SOFTWARE OG SPECIALVÆRKTØJ
Hos Bilernes Hus er vi som autoriseret værksted forpligtet til at have det nyeste udstyr og værktøj for at kunne servicere og reparere din bil. I dag er bilerne mere elektroniske end nogensinde før. Vi kan derfor opdatere bilen med den nyeste software og kræver reparationen specialfremstillet værktøj til netop din bil, så ligger vi selvfølgelig inde med det, så din bil bliver repareret så hurtigt og effektivt som muligt.
Få alle fordele på værkstedet
Service på abonnement
Med et serviceabonnement hos Bilernes Hus går du, din økonomi og din bil en tryg fremtid i møde.
Tegner du en serviceaftale hos Bilernes Hus sidder du med en fast månedlig ydelse, ligesom din bil med jævne mellemrum kommer ind til serviceeftersyn.
Vi kan hjælpe med akutte problemer
Er en lampe begyndt at lyse i bilen? Eller er der opstået et andet akut problem eller skade, forsøger vi altid at finde en tid i vores Ekspresservice.
Her kan vi hurtigt undersøge, hvad problemet er, og hvor omfattende det er, og selvfølgelig finde en løsning på det.
Eget lager med reservedele
Vi har vores eget lager med et bredt udvalg af reservedele, så vores mekanikere hurtigt kan udføre reparationen.
Det har betydning for både prisen, og hvor hurtigt du får bilen retur. Vi har desuden en webshop, hvor du kan finde tilbehør til din bil.

Klarer alt med bilen
Få repareret og tjekket bilen på værkstedet
Vi udfører ikke kun serviceeftersyn på vores værksted i Bilernes Hus. Vi klarer også stort set alle formere for tjek, udskiftning og reparation, både på de mærker vi er autoriseret i samt alle andre bilmærker.
Vi hjælper dig blandt andet med:
- Skift af bremseklodser, bremseskiver, bremserør og bremsevæske
- Servicering af tændings-, brændstof- og/eller motorstyringssystem
- Skift af tandrem, tilbehørsrem m.m.
- Skift af udstødning eller dele af udstødningssystemet
- Udmåling og sporing af styretøj
- Service af AC/Klimaanlæg
- Reparation af stenslag eller udskiftning af forruden
- Nye dæk og fælge
Kort sagt, kan vi hjælpe med alt omkring din bil, uanset mærke, alder, stand eller om den er købt eller leaset.