Vaerksted Bilernes Hus 2023 Stenslag 3

Har du fået et stenslag?

Vi reparerer og udskifter alle typer forruder til fornuftige priser.

Book tid

Reparation eller udskiftning af forrude?

Har uheldet været ude, og forruden har fået et stenslag? Så kan vi udbedre det for dig. Uanset, om det er nok med en reparation af stenslaget, eller det kræver en udskiftning af forruden, er vi klar til at hjælpe dig. Og er du i tvivl, hvad der er nødvendigt, så spørg os til råds. 

Vi har samarbejdsaftaler med alle forsikringsselskaber og sørger derfor for direkte afregning med dit forsikringsselskab. Vi bruger altid originalt glas, hvilket betyder, at du hverken kan høre eller se forskel på den nye rude, når du sammenligner denne med den gamle.

Kontakt os

Reparation af stenslag 350 kr.

Stenslag laves kun for at forhindre, at ruden revner. Et stenslag er stadig synligt efter en reparation og ses som en lille mat plet, der hvor selve stenen har ramt.

NB!: GRATIS HOS DE FLESTE FORSIKRINGSSELSKABER
FRA PRIS
Udskiftning af forrude 4.999 kr.

Ruden skiftes til en ny tilsvarende rude. Reparationen er ikke synlig efter udskiftning.

NB!: UDSKIFTES GRATIS ELLER MED LAV SELVRISIKO HOS DE FLESTE FORSIKRINGSSELSKABER
Fra pris

Reparation eller udskiftning af ruden?

Har du fået et stenslag i forruden, kan man enten reparere den eller udskifte hele ruden. Er det muligt, vil man som regel foretage en reparation, og det er en nødløsning, som foretages for at undgå, at ruden sidenhen revner. Vil du have en rude, hvor du ikke kan se, at der har været et stenslag, skal hele ruden skiftes. Ved en reparation kan der være risiko for, at ruden revner på et senere tidspunkt. Sker dette, er det et tegn på at ruden alligevel ville være revnet, grundet spændingerne i ruden efter stenslaget.

Har du fået et stenslag, så husk at dække skaden med et stykke tape eller rudeplaster med det samme. Er stenslaget ikke blevet dækket med plaster, kan du risikere, at en limning ved reparation ikke er tilstrækkeligt, og derfor må have skiftet hele forruden.

Du kan her læse om forskellen på reparation og udskiftning.

 

BN AUG 17 120

Reparation af stenslag

Stenslagets placering og omfang er ofte afgørende for, om vi kan tilbyde en reparation. Det må ikke være større end ca. 25 mm i diameter, altså mindre end en 2-krone. Det skal desuden være placeret udenfor chaufførens synsfelt. Der må ikke være revner, som går ud fra stenslaget, da ruden så vil revne over tid.

Stenslag laves kun for at forhindre, at ruden revner. Et stenslag er stadig synligt efter en reparation, og ses som en lille mat plet, der hvor selve stenen har ramt.

Selve reparationen foregår ved at, at vi renser stenslaget. Derfor er det vigtigt at få dækket stenslaget til efter skaden, så det ikke bliver beskidt. Derefter skaber vi et vakuum, så limen kan påføres i stenslaget. Limen får lov til at hærde under UV-lys, indtil stenslaget er færdigrepareret. 

BN AUG 17 020 BH

Udskiftning af forrude

Det kan være nødvendigt at skifte forruden på bilen efter et stenslag. Det kan være, hvis stenslaget er større end 25 mm, hvis ruden er revnet, eller hvis stenslaget sidder i førerens synsfelt, fordi det forstyrrer udsynet. I de tilfælde kan man ikke nøjes med en reparation.

Forruden kan revne, når stenslaget sker, eller den gør det efter en reparation. Revner den, skal den skiftes, fordi ruden er så beskadiget, at det generer udsynet.

Når vi skifter en forrude, bruger vi altid originalt glas, og det gør, at du ikke kan se eller høre forskel på den nye rude i forhold til den gamle. Samtidig betyder det, at alle sikkerhedssystemer virker efter hensigten, når du har fået ruden skiftet, og din eventuelle garanti bevares. 

BN Web Ikoner 2023 Service

Styr på forsikringen

De fleste forsikringsselskaber tilbyder gratis reparation af stenslag uden bonustab. Kan det ikke lade sig gøre, kan hele forruden skiftes mod en selvrisiko. Selvrisikoen vil typisk være lav sammenlignet med, hvad den er for øvrige skader på bilen. 

Vi hjælper med papirarbejdet

Vi sørger for papirarbejdet, når du har fået udbedret et stenslag, uanset om det er en reparation eller en udskiftning af ruden. Vi har samarbejdsaftaler med alle forsikringsselskaber og sørger for direkte afregning med dit forsikringsselskab.