Omoda 5 EV (1)

Læs og se anmeldelser af Omoda 5 EV

BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af Omoda 5 EV

Anmelderne er enige om, at Omoda 5 EV tilbyder rigtig meget bil for pengene. Vores egen motorjournalist gennemgår i videoen herunder bilen for dig, så du bedre kan vurdere, om den er noget for dig. God fornøjelse! 

VIDEO: Se Bilguidens gennemgang af Omoda 5 EV

Omoda er et nyt bilmærke i Danmark men langtfra i resten af Europa. Mærket hører under Chery-koncernen, der hvert år leverer millioner af biler på verdensplan. Omoda 5 EV er modellen, som skal vinde danskernes hjerter, og potentialet er stort.

Omoda 5 EV en mellemstor crossover SUV med en god frihøjde og længde på 442 cm. En populær størrelse, som sagtens rummer den mellemstore familie.

Batteriet er af typen LFP som ikke indeholder miljøskadelige grundstoffer som Kobolt og Mangan, og samtidig bedre klarer temperatursvingninger og opladninger til 100%. Et fuldt opladet batteri giver en opgivet WLTP-rækkevidde på 402 kilometer. I praksis måske nærmere 300-350 km og rækker det fint til hverdagens behov, så får du til gengæld en topudstyret bil med hele 7 års fabriksgaranti (op til 150.000 km) for bare 239.900 kroner.

Omoda 5 EV (6)

Omoda 5 EV har elektrisk bagklap som standardudstyr og må trække op til 750 kg med anhængertræk.

Lang Premium udstyrsliste og 7 års garanti

Selvom Omoda er et forholdsvist nyt mærke i Danmark, så er det allerede ganske udbredt på andre europæiske markeder i bl.a. Sydeuropa. Det betyder, at vi også i Danmark kan nyde godt et velfungerende forhandlernetværk med hurtig adgang til reservedele og support.

Og skulle du tvivle på mærkets fremtid i Danmark, kan du finde ro i mærkets 7 års fabriksgaranti (op til 150.000 km) samt moderselskabet Chery, der siden 1997 har solgt over 15 millioner biler på verdensplan. 

Omoda 5 EV er fyldt med lækkert udstyr. Bare se et udpluk af listen herunder:

  • 18” alufælge
  • LED-forlygter med fjernlysassistent,
  • Dynamisk blinklys
  • Elektrisk bagklap
  • Elektrisk soltag
  • El-opvarmet forrude
  • Elektriske forsæder
  • Sæde og ratvarme (køl i forsæder)
  • Nøglefri adgang (smart key)
  • Trådløs Apple Carplay / Android Auto
  • 12” førerdisplay og 12" infotainment touchskærm
  • Head-up display
  • SONY lydanlæg (8 højttalere)
  • Kabinebelysning
  • 360 graders kamera og p-sensorer
  • Aut. nødbremse for og bag
  • Adaptiv fartpilot
  • Vej- og vognbaneassistent
  • Vognbaneskifteassistent
  • Blindvinkelalarm
  • Døråbningsadvarsel
  • V2L-funktion (3,3 kW)
Omoda 5 EV (9)

Udover Head Up display får du også en stor 12" førerskærm samt en 12" infotainment touchskærm med trådløs Apple Carplay og Android Auto.