Subaru er noget helt særligt - og en nyere brugt Subaru, der er købt i Bilernes Hus i Silkeborg er helt i særklasse. Subaru blev grundlagt i 1953, og det kvalitetsbevidste bilmærke er en del af Subaru Corporation - tidligere kendt som Fuji Heavy Industries. En gigantisk japansk koncern, der har sin hovedvægt på mange former for transportmidler. Tog, fly og busser - og sågar rumfærger. Men altså i høj grad også personbiler med firhjulstræk.
Subaru har altid stået for guldfarvede fælge, potente boxermotorer, rammeløse vinduer og permanent firhjulstræk på alle modeller. I dag er den japanske producent gået væk fra kun at levere rammeløse vinduer - men Subaru holder fast i firhjulstrækket, og har da også opnået en nærmest kultagtig status, når talen falder på køreegenskaberne.
Subaru Forester og Subaru Outback er de mest ikoniske modeller - naturligvis sammen med Subaru Impreza, der i manges øjne er rallybilen over dem alle. En model der fortsat kan erhverves - betegnelsen er dog STI WRX. Er du til biler, der kan komme frem (og komme frem overalt), og som samtidig er gennemsyret af kvalitet, så er Subaru et godt bud. Kør ind til Bilernes Hus og se på udvalget. Det er ikke altid, at vi har Subaru på menukortet, men så har vi heldigvis mange andre gode retter, som du kan sætte tænderne i.