BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af Kia Stinger

KIA Stinger er en den slags bilmodeller, som man vender sig om efter, når den passerer hurtigt og effektivt forbi på gaden. Modellen blev introduceret i 2017 og den blev lidt af en gamechanger for KIA, der med sin KIA Stinger fik et lynhurtigt og særdeles kraftfuldt medlem af model-familien. Den første konceptbil, der siden skulle vise sig at ende som en KIA Stinger, blev vist frem helt tilbage i 2011 - og der skulle altså gå seks år, førend den smukke model var flyvefærdig. Og flyvefærdig, det blev den!

KIA Stinger leveres i Danmark med tre forskellige motorer - og det er klart den store 3,3 liters benzinmotor, der har trukket de fleste overskrifter og benovede blikke til sig. Med sin sekscylindrede motor og intet mindre end 366 hestekræfter blæser KIA Stinger GT - som den hedder - de fleste konkurrenter af banen med en acceleration fra 0 til 100 kilometer i timen på 5,5 sekunder og en topfart på 270 kilometer i timen.

I tilgift er KIA Stinger er veritabelt overflødighedshorn af udstyr, kørekomfort og klasse - og da prisen samtidig er mere end bare konkurrencedygtig, er det intet under, at bilen er blevet et hit på mange markeder. Som alle andre KIA-modeller leveres KIA Stinger med markedets ubetinget bedste garantiordning, der er lig med en syvårig fabriksgaranti.

KIA Stinger opnåede i øvrigt - som den blot anden KIA-model i historien - at komme i finalefeltet ved Årets Bil I Europa 2018, hvor den endte på en flot fjerdeplads.

ANMELDELSER

Det skriver anmelderne

I tvivl om Kia Stinger er den rigtige for dig? Vi har samlet anmeldelser af bilen her. Bemærk at anmeldelser kan have forskellig dato og at bilen kan være blevet opgraderet siden anmeldelsen.

 

  • "Stinger er et vellykket prestigeprojekt fra KIA. En flot Gran Turismo, der lever meget på sit udseende, men som også har enkelte skønhedsfejl."
  • "Vild, voldsom og vidunderlig. Kia har givet sin stærkeste og mest omdiskuterede model en lille makeover, og koreanerne har heldigvis ikke pillet ved kernen i den 370 hk stærke Stinger."
    Der gives ikke score
  • "Med Stinger beviser Kia, at det koreanske mærke nu også er repræsentant i premium-segmentet. Stinger er en ægte gran turismo, når den er bedst, og det er svært at sætte så meget som en lillefinger på den. "
    Der gives ikke score