Her får du forklaringer på fuldautomatisk klima, to zoner klima og aircondition, så du er bedre klædt på til at vælge den rette løsning for dig.
Kender du det – du kigger på bil og på den ene står der fuldautomatisk klimaanlæg, på den anden står der 2 zoners klimaanlæg, og så er der også biler med aircondition.
Er du også lidt i tvivl om, hvad forskellen er og hvilket klimasystem, der vil passe bedst til dig/jer i bilen? Så læs her om de forskellige systemer.
Fuldautomatisk klima
Med dette klimaanlæg styrer anlægget temperaturen inde i bilen. Hvis du sætter den på 23 grader vil anlægget selv justere temperaturen, så den skruer op og ned for varme og kulde og derved opretholder den ønskede temperatur.
2 zone klimaanlæg
Dette klimaanlæg fungerer i bund og grund ligesom et fuldautomatisk klimaanlæg. Dog har det den ekstra fordel, at du kan vælge forskellige temperaturer på førersiden og passagersiden, hvis du og din sidemand ønsker to forskellige temperaturer.
Aircondition
Aircondition eller A/C regulerer du selv på temperaturen inde i kabinen. Hvis du synes, det er for varmt eller koldt, skal du selv skrue op og ned for blæseren i bilen. A/C køler indtil du skruer op igen.
Vedligeholdelse og pris
Umiddelbart vil de fleste nok mene, at et fuldautomatisk eller 2 zone klimaanlæg er bedre end et airconditionanlæg, da det er mere lige til. Men et klimaanlæg er som udgangspunkt ikke kun mere avanceret end et airconditionanlæg. Det er også dyrere, hvilket kan have indflydelse på bilens pris.
Alle typer anlæg skal vedligeholdes, hvis det skal forblive effektivt, og du ikke vil risikere, at anlægget går i stykker. Det er derfor en god ide, at få foretaget et serviceeftersyn af anlægget, herunder også at få skiftet pollenfilter, med jævne mellemrum.