Det er en god ide at få efterset dit aircondition- eller klimaanlæg nu, inden sommerens varme sætter ind og du risikerer unødigt svedige køreture samt en stor regning, hvis dit aircondition- eller klimaanlæg brænder sammen.
Din bils aircondition- eller klimaanlæg er et lukket system, hvor der inde i systemet flyder et kølemiddel. Sammen med kølemidlet løber der en olie, der holder pakninger, kompressor med mere smurt.
Hvis du løber tør for kølemiddel og olie, vil pakninger og filtre gå i stykker og kompressoren brænde af. Sker det, er det lige pludselig en meget større regning, du står med.
Bakterier i din aircondition
Det er ifølge Jesper Hansen også vigtigt at få serviceret sit aircondition- eller klimaanlæg, fordi der kan opstå bakteriedannelser og svampesporer i fordamperen.
Disse kan give dig og dine passerer luftvejsgener og øjenirritation og en generel muggen og sur lugt.
Bakterierne dannes i kondensvandet
Vandet, hvor bakteriedannelsen sker i, kommer far kondensering. Fx om sommeren, når din bils airconditionanlæg sørger for kold og svalende luft i bilen og du så stopper og parkerer, så er anlægget og alle rørene kolde. Herefter bliver de varmet op af solen og sommervarmen, derved kondenseres luften og der skabes fugtighed i systemet.
Det er blandt andet derfor, du ofte ser vand løbe ud af bilen, når du har parkeret efter en god køretur.
Det meste af vandet fra kondenseringen flyder selv ud, men det kan ikke undgås, at der er lidt tilbage. Og det er i disse lommer, der kan dannes bakterier.
Derfor er det en god ide, at få dit anlæg tjekket igennem på et professionelt værksted.
Ikke en del af service
At få tjekket sin bils aircondition- eller klimaanlæg er ikke en del af et alm. servicebesøg og er ikke et punkt i servicebogen. Derfor er det vigtigt, du selv siger til din mekaniker, at du gerne vil have kontrolleret dit anlæg.
Selvom det ikke står i servicebogen, gør vi lidt ekstra her i Bilernes Hus og renser dit aircondition- eller klimaanlæg, med et rensemiddel fra det danske firma Bell Add, når din bil er til service.
Få dit anlæg tjekket
Udover vores anbefaling om at få din bils aircondition- eller klimaanlæg serviceret hvert andet år, er der nogle tegn, du kan være opmærksom på. Tegn på, at det er tid til at booke et besøg på værkstedet:
- Din bilrude dugger. Der kommer nærmest ringe på forruden lige over blæseren, lige når du starter bilen og begynder at køre.
- Der er en muggen, klam og/eller fugtig lugt, når aircondition- eller klimaanlægget kører.
- Og selvfølgelig, hvis anlægget ikke køler eller varmer som det skal.
Er du i tvivl om, hvad forskellen er på aircondition- og klimaanlæg, kan du læse mere her.
Udover tjek af aircondition har vi her samlet andre gode råd i forhold til at få gjort din bil forårsklar.