Årets Brugtbil 2025 er fundet
Sidste års nummer to vandt i år titlen som Årets Brugtbil 2025. Det blev Cupra Born, der løb med sejren.

Sidste års nummer to vandt i år titlen som Årets Brugtbil 2025. Det blev Cupra Born, der løb med sejren.
Er du på udkig efter en brugt bil, så peger brugtbileksperter og branchefolk på Cupra Born. Bilen blev sidste år nummer to, men i år med titlen som Årets Brugtbil 2025.
Elbilerne har også indtaget brugtbilsmarkedet, og det vidner uddelingen af Årets Brugtbil 2025 også om. Finalisterne var alle elektriske, og her var det Cupra Born, der trak det længste strå.
Det var der flere grunde til, men det blev blandt andet fremhævet, at bilen fra start blev lanceret med fem års fabriksgaranti, hvorimod flere af de andre modeller i feltet først indenfor det seneste halve års tid har fået fem års garanti fra ny.
Derudover er det en populær bil, og kåringen skal både afspejle, hvilken bilmodel der er populær lige nu og tendenserne på markedet.
- Årets Brugtbil er måske den vigtigste anerkendelse, vi kan få – fordi den bygger på både faglige vurderinger og reelle brugererfaringer over mange år. Som et ungt brand er vi utroligt stolte over at vinde foran så stærke navne. Det understreger, at CUPRA Born både holder sin værdi og sin oplevelse over tid, siger Christian Sauer, Direktør, SEAT & CUPRA Danmark.
Som et ungt brand er vi utroligt stolte over at vinde foran så stærke navne.
Cupra Born var oppe mod et stærkt finalefelt. Foto: Cupra
Der var kun elbiler i finalen om Årets Brugtbil 2025, og tre af dem deler platform, nemlig VW-koncernens MEB-platform, som både Cupra Born, VW ID.4 og Audi Q4 e-tron er bygget på. Derudover bestod finalen af Polestar 2 og BMW iX3, men når man ser på pointfordelingen, var der ikke tvivl om, hvem der skulle løbe med sejren:
Pointfordelingen ved finalen ved Årets Brugtbil 2025:
- CUPRA Born er mit første valg, da den kan fås med fem års garanti. Designet er smart, og bilen kan repareres i højvoltbatteriet, da den deler platform og dele med de andre modeller på MEB-platformen, som Skoda Enyaq og VW ID.3/ID.4. Og derfor forventer jeg, at der kommer stor konkurrence på dele og reparationer i fremtiden på eftermarkedet. Dette vil formentlig gøre bilen billigere at reparere og dermed et mere trygt elbilskøb, siger Yasser Abaiji, jurymedlem og teknisk konsulent hos FDM.
Cupra Born kom på markedet i 2021, og der kører over 7.000 af dem i Danmark. Foto: Cupra
Cupra Born er den mest populære model fra mærket i dag. Den kom på markedet i 2011, og der er i dag over 7.000 eksemplarer på de danske veje. I 2024 blev der indregistreret 1.400 nye modeller. Bilen er altså en ret populær elbil.
Det er en mellemklasse-elbil, som er rigtig rummelig og ofte fremhæves for sit høje udstyrsniveau og kvalitetsfornemmelse i kabinen. Den er på størrelse med VW ID.3, som den også deler platform med, men den er mere sporty i sit design.
Den fås med to batteristørrelser på 58 kWh og 77 kWh, hvor WLTP-rækkevidden er på henholdsvis 420 km og 540 km. Den henvender sig derfor både til pendleren med langt på arbejde og kan bruges som bil nummer to. Det har været en populær bil at importere fra udlandet, og det har også været med til at presse brugtbilspriserne ned, så den i dag kan fås til omkring 200.000 kr.
Årets Brugtbil er blevet kåret gennem 20 år, og bag kåringen står en jury bestående af biljournalister og brugtbilseksperter fra FDM, forhandlerorganisationen DBFU og Applus Bilsyn.
Formålet med Årets Brugtbil er at sætte fokus på vigtige elementer i et godt brugtbilskøb, og derfor bliver der kigget på både totaløkonomi, soliditet og værdi for pengene i de enkelte biler.
Jurymedlemmerne afgør valget gennem en hemmelig afstemning, hvor jurymedlemmerne afgiver 15 point til deres førstevalg, 10 point til nummer to og 5 point til tredjepladsen. Den bilmodel, som får flest point, vinder titlen som Årets Brugtbil.
De sidste års vindere har været: