Årets Brugtbil 2026 er Polestar 2
En jury har peget på Polestar 2 som Årets Brugtbil 2026. En anerkendelse af, at bilen er et godt køb.

En jury har peget på Polestar 2 som Årets Brugtbil 2026. En anerkendelse af, at bilen er et godt køb.

Sidste år blev det til en anden plads. I år løb Polestar 2 med prisen som Årets Brugtbil 2026. Juryen fremhæver blandt andet, at ejerne er rigtig glade for deres bil.
Årets Brugtbil er en pris, der uddeles blandt de mest solgte og populære brugte biler. Elbilerne har for alvor gjort deres indtog, og ved årets finale var der fem elbiler og en hybridbil.
Det var Polestar 2, der trak det længste strå og vandt foran konkurrenterne. Det er en jury, der vurderer bilerne ud fra blandt andet salgsdata, ejeromkostninger, kendte fejl, synserfaringer og vurdering fra brugtbilseksperter.
- Polestar 2 er en bil, man vælger med hjertet, da den giver en god køreglæde, giver god oplevet kvalitet i kabinen, og så tiltaler designet mig personligt, siger Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent i FDM Rådgivning og en del af juryen. Han havde også Polestar 2 som sin favoritbil.
SE UDVALGET: Find din brugte Polestar 2
Her kan du se, hvordan afstemningen gik i år:
Kilde: FDM
Det er femte gang, at en elbil løber med sejren som Årets Brugtbil. Siden 2022 har det været en elektrisk bil, der har vundet:
Prisen blev stiftet i 2006 for at give danskerne et bud på det bedste brugtbilskøb.