GUIDE: Sådan fjerner du effektivt insekter fra bilen

Sommer og varmere temperaturer er lig med masser af indtørrede insekter på fronten af bilen. Vi har lavet en guide til, hvordan du nemmest får bilen til at skinne igen.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·
Insekter Web

Du kender det helt sikkert. Temperaturen er opadgående, sommeren er på vej og insekterne vågner op til dåd fra deres vinterhi. Det skal der lige præcis én køretur til at konstatere - for pludselig er fronten på bilen smasket til i døde og indtørrede insekter. 

Og hvad gør du så? Du kan køre i vaskehal, men det fjerner ikke de mest genstridige insekter på kølerhjelmen. Der skal enten masser af sæbe, knofedt og håndvask til - eller også skal du sætte din lid til et lidt mere effektivt middel som for eksempel insektfjerner. 

I denne video fra Bilguiden tester vi et par produkter, som er vores personlige favoritter. Der er ingen købetvang, men produkterne er stærkt vanedannende - så er du advaret.

VIDEOGUIDE: Bilguiden tester to forskellige produkter på fronten af Hans' meget insektfyldte Renault Megane Electric. Se resultatet i videoen.

Slår husmorråd den effektive insektfjerner?

I videoen medvirker Rasmus Hundrup, der altid vasker sin bil i hånden, og går meget op i at den altid skinner og er ren. Hans personlige favorit-insektfjerner er det engelske produkt AutoGlym.

Vil du gerne undgå at bruge rengøringsmidler som ryger i kloakken, så er der ingen vej uden om, at det kræver masser af knofedt. Du kan dog med fordel blødgøre et lagen, viskestykke eller håndklæde og lægge på fronten af bilen i en times tid. Så bliver insekterne godt blødgjorte og er herefter lettere at fjerne med vaskebørsten eller en fiberklud.

Vælger du at bruge en insektfjerner, bør du sikre dig, at sæbevandet ryger med spildevandet til renseanlægget og ikke direkte ud i vandløb eller regnvandsbassinet. Kører du bilen i vaskehal efterfølgende kan du med fordel påføre insektfjerneren kort inden. Samtidig sikrer du dig, at spildevandet opsamles i vaskehallen i et lukket system. 

I videoen efterlyser Bilguiden også andre gode tips og tricks til at komme af med insekterne uden brug af rengøringsmidler.

Bilguiden Insektfjerner Web (1)

Kom insekterne til livs

I videoen bruger Bilguiden to anerkendte insektfjerner-produkter fra henholdsvis engelske AUTOGLYM og tyske TUGA. Du kan købe begge produkter på biludstyr.dk

Insektfjerner: Læs mere om produkterne

Se flere nyheder i vores Bilmagasin