Hos vores YouTube-kanal Bilguiden får vi løbende henvendelser fra danskere, som står overfor valget om en ny eller brugt bil inden for et bestemt budget og med en række specifikke krav. Nyt program vil forsøge at hjælpe jer videre.
Det kan være rigtig svært at overskue alle de nye muligheder i et hastigt voksende elbilsmarked, hvor nye modeller hele tiden kommer på markedet. Netop derfor har Bilguidens Hans Sandal allieret sig med salgskonsulent og bilrådgiver Christopher Høgh Kjemtrup og i et nyt program forsøger de at vende specifikke muligheder på en ny eller brugt bil ud fra konkrete henvendelser fra jer derude.
I det første program skal Hans og Christopher forsøger at vende en række muligheder for en familie med to børn der skal finde deres første bil på el som ikke må koste mere end omkring 200.000 kroner.
Hør om en række forskellige valgmuligheder i videoen herunder, hvor Hans og Christopher vender de forskellige bilers fordele og ulemper.