Nissan New QQ Image

Topkarakter til Nissan Qashqai i Euro NCAP 2021

Den nye Nissan Qashqai har opnået topkarakter med fem stjerner i den uafhængige sikkerhedstest: European New Car Assestment Programme (Euro NCAP). Et flot resultat under den seneste, strengere 2020-2022-testprotokol.

JW2
Jesper Werge
·

Den nye Nissan Qashqai har fået fem stjerner af den uafhængige Euro NCAP organisation under den seneste 2020-2022 protokol. Den nye Alliance platform CMF-C understøtter den fine sikkerhedstest, og platformen er også grundlag for adskillige sikkerhedsteknologier.

Nissan Qashqai landede for nogle måneder siden hos Bilernes Hus i Silkeborg, og nu har den fine SUV opnået topkarakter med fem stjerner i den uafhængige sikkerhedstest: European New Car Assestment Programme (Euro NCAP). Et flot resultat, ikke mindst i betragtning af, at det er den nyeste og noget strengere 2020-2022-testprotokol, der er gældende.

Euro NCAP gav den nye Qashqai 91% i både voksen- og børne-passager sikkerhed, hvilket placerer Qashqai i toppen af gruppen med konkurrenter i samme klasse. Denne flotte præstation er blandt andet et resultat af den nye CMF-C platform, der anvender ultra højstyrke stål, der øger stivheden i karrosseriet og absorberer samtidig kraften fra sammenstød, så påvirkningen på passagererne mindskes.

Læs også:
VIDEOTEST: Ny Nissan Qashqai er utrolig populær

For første gang for Nissan Europa er der tilført en ekstra central airbag, der skal forhindre sammenstød mellem hovederne på føreren og passageren på førersædet, såfremt man oplever en kollision fra siden. Og Nissan Qashqai opnåede derfor også en maksimum score på 16 point i side-crashtesten.

Scoren for børnesikkerhed var næsten helt i top med 23,8 ude af 24 mulige, og maksimum score på 12 point blev opnået i forbindelse med børne-sikkerhedssystemerne.

Nissan New QQ Image7

Den fine Nissan Qahqai har opnået det maksimale antal stjerner i Euro NCAP-testen. Foto: Nissan

Høj sikkerhed over for bløde trafikanter

Nissan Qashqai opnåede en score på 70% i cyklist og fodgænger beskyttelses-testen. Nissan Qashqai har adskillige aktive sikkerhedsteknologier såsom f.x. Intelligent nødbremsesystem, som advarer og aktiverer bremsen, såfremt bilen er ved at kollidere med en anden bil, en cyklist eller en fodgænger. Denne funktion er standard i alle Qashqai udstyrsversioner.

Euro NCAP påskønner i sagens natur alle sikkerhedssystemer, der advarer om en eventuel kollision, og giver point for teknologier, som direkte hjælper føreren med at undgå kollisioner. Nissans omfattende pakke af intelligente mobilitets teknologier var medvirkende til, at Qashqai fik en meget flot score på 95% i kategorien for sikkerhedsteknologier

For første gang i Nissan Europa ses også head-up display, hvor føreren kan se fart, navigation og hastighedsbegrænsninger uden af fjerne blikket fra vejen. Og introduktionen af adaptive forlygter, som tilpasser lyskeglen i forhold til den modkørende trafik, er et andet eksempel på ny teknologi på Qashqai, som øger sikkerheden.

Herudover har Qashqai aktiv forebyggelse mod biler i den blinde vinkel, som registrerer en anden bil og styrer Qashqai tilbage i vognbanen, hvis føreren ikke har set den anden bil og forsøger at skifte vognbane. Rear cross traffic alert forhindrer også kollision, når der bakkes ud fra eksempelvis en parkeringsplads.

Se Bilguidens gennemgang af den nye Nissan Qashqai herunder:

En yderst velindrettet bil sikrer optimale betingelser for alle passagerer. Foto: Nissan

Avanceret og gennemprøvet materiale

Den nye Qashqai er bygget på Alliancens CMF-C platform, som anvender avanceret materialer og en ny produktionsteknik, hvor resultatet er en mere stiv struktur, selvom om vægten på det rå karrosseri er mindsket med 60 kg i forhold til forgængeren.

- I forbindelse med udviklingen af den nye Qashqai, har vi ladet indblandingen komme gradvist. Først en information, så en advarsel og til sidst en direkte indgriben, såfremt føreren ikke reagerer, påpeger David Moss, der er Senior Vice President hos Nissan Technical Center Europe.

Artiklen fortsætter herunder...

Er du på udkig efter en nyere brugt Nissan Qashqai?

Han tilføjer:

- Ved hjælp af brugen af avanceret materiale, som f.eks. ultra højstyrkestål i konstruktionen af karrosseriet samt tilføjelse af passive og aktive intelligente sikkerhedsteknologier, kan vi tilbyde en raffineret og kvik køreoplevelse med masser af sikkerhed. Vi er virkelig stolte af resultatet.

Euro NCAP har testet biler uafhængigt siden 1997. De tester størstedelen af nye modeller på markedet i sikkerhedstest, der hele tiden tilpasses seneste muligheder. Udover direkte crashtests, så tester og vurderer Euro NCAP også aktive sikkerhedsteknologier.

Se hele testrapporten i detaljer på Euro NCAPs eget website.

Nissan Qashqai 2022 1600 12

Nissan Qashqai har i flere år været blandt de bedst sælgende biler på det danske marked. Foto: Nissan

Ladeguide: Hvilken ladeløsning skal jeg vælge?

Plugin-hybrid, elbil eller "bare" en almindelig hybridbil. Eller en ren elbil? Der er nok at vælge imellem, og her giver vores bilredaktør dig svar på en lang række spørgsmål.

Se video-guiden her - eller læs den skrevne udgave her.

Læs flere nyheder om Nissan...