Kia Picanto 2017 1600 39

Kia Picanto har fået et facelift

BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af Kia Picanto

KIA Picanto blev introduceret på det danske marked i 2004, hvor den på det tidspunkt var Danmarks billigste bilmodel med en prisseddel på lige under 100.000 kroner. Med esp-system og airbags var KIA Picanto en overraskende veludstyret bilmodel, sammenlignet med de andre daværende biler i segmentet.

Modellen blev hurtigt en stor succes på det danske marked, hvor KIA-forhandlerne oplevede stor interesse for den lille bil i det såkaldte a-segment, der også er kendt som klassen for mikrobiler. Den første udgave af KIA Picanto delte platform med Hyundai Getz - og også i de senere versioner er det familiære slægtskab med Hyundai kommet til udtryk i kraft af, at man har delt motorer, drivlinjer, platforme og udstyr.

Den seneste udgave af KIA Picanto blev lanceret i 2017 og er tredje generation tilført et facelift i 2021. På andre markeder hedder modellen KIA Morning, KIA EuroStar og Naza Suria - men i Europa er navnet KIA Picanto. Med et samlet salg på næste 50.000 eksemplarer af KIA Picanto den klart bedst sælgende model fra det sydkoreanske mærke herhjemme. Faktisk har der stået KIA Picanto på mere end hver tredje solgte KIA siden årtusindeskiftet.

Som alle andre KIA-modeller leveres KIA Picanto naturligvis med markedets ubetinget bedste garantiordning, der er lig med en syvårig fabriksgaranti.

Anmeldelse af Kia Picanto fra "Bilguiden - Vi elsker biler".

 

Kias mindste model Picanto har eksisteret siden 2003 og kom i 2017 i sin tredje generation. Nu er der kommet et facelift, så den er klar til endnu et par år på markedet.

Kia Picanto er med faceliftet både design og køremæssigt klar til fremtiden. For bare fem år siden var mikroklassen den allermest solgte i Danmark. Siden er salget faldet, men der er stadig rigtig mange for hvem en Kia Picanto uden tvivl opfylder alle behov og mere til. Bilguiden kører i denne video i det mellemste udstyrsniveau Prestige som også har fået en Upgrade-pakke.

LÆS OGSÅ
Se mere om Kia Picanto og dens priser her.

I det mellemste udstyrsniveau Prestige - som de fleste nok vil vælge - får du en opgraderet ny 8” touchskærm med trådløs opkobling til Apple Carplay / Android Auto. Det er første gange dette fås i en Kia. Foruden den lækre skærm får du også elruder bag, flere højttalere og ikke mindst bakkamera.

Kan du ikke få nok kan du få en Upgrade-pakke til 10.000 kr., hvor du får ekstraudstyr til en værdi af 40.000 kr. Det indebærer bl.a. LED-for og baglygter, 14” alufælge, tågelygter, aircondition, læderrat med varme og varme i forsæderne. Og selvom 10.000 er mange penge, så er det værd at overveje, om budgettet kan bære det, da det vil forøge værdien af bilen betragteligt og samtidig ikke koste mange kroner ekstra i månedlig ydelse. 


Udvendigt er der ikke den store forskel at spore på den nye og forgængeren. LED-lygterne gør den væsentligt mere moderne at se på. Foto: bilguiden

Kvalitet og 7 års garanti

Kia Picanto er ikke den billigste bil i sin klasse, men hele 7 års garanti og en god kvalitetsfornemmelse er stærke kort, der retfærdiggør den højere pris.

Samtidig har du mulighed for at tilvælge sikkerhedspakker som er de helt store biler værdig. Picanto har allerede 6 airbags og automatisk nødbremse fra laveste udstyrsniveau Vision. Du kan dog også gå hele vejen og få en mere sportslig GT-Line-udgave med en helt anden front, røde designdetaljer, og så har du her muligheden for at vælge endnu mere af det nyeste sikkerhedsudstyr som ellers ofte er forbeholdt de større modeller. Det gælder fx fartpilot, udvidet nødbremse med forgængergenkendelse, udvidet vejbaneassistent og træthedsregistrering. 


En ny stor 8" touchskærm (i Prestige-udgaven) med trådløs opkobling gør kabinen meget mere moderne. Foto: bilguiden

Rummelig og økonomisk

Picantos rummelighed er der ikke pillet ved, og den klarer 255 liter i bagagerummet og to voksne på bagsædet på de kortere ture. På de længere bliver pladsen lidt trang for især voksne bagsædepassagerer - men det kan sagtens lade sig gøre.

Motoren i Picanto er den samme 1 liters tre-cylindrede 67 hestes benzinmotor som dog er blevet 7 procent mere brændstofeffektiv. Den passer rigtig fint til bilens størrelse og du behøver ikke mere i dagligdagen eller til en hurtig overhaling.

Picanto kan også fås med en nyudviklet AMT-gearkasse. Det er stadig en manuel gearkasse men som selv skifter gear og kobler ud. Derfor er koblingspedalen også væk, men det er altså ikke i praksis en automatgearkasse. 

Kia Picanto klarer alle slags køreture, men der er ingen tvivl om, at den har det bedst i byen og på landevejen, hvor dens mindre motor trives og leverer langt det bedste brændstofresultat på ca. 20 km/l (WLTP).


Picanto er en mikrobil, men den kan samtidig sagtens have et par voksne på bagsædet eller to autostole, og det gør den velegnet som både familiebil nr. 2 eller parrets første bil. Foto: bilguiden

Kia Picanto 2021 1600 05

En forrygende succes Den lille mikrobil Picanto har været alle tiders bedst sælgende model i Danmark.

BILtest

Anmelderne skriver...

Er du i tvivl om, hvor vidt Kia Picanto er den rigtige for dig? Vi har samlet anmeldelser af bilen her. Bemærk at anmeldelser kan have forskellig dato og at bilen kan være blevet opgraderet siden anmeldelsen.

 

  • "En sikker opgradering - den nye Picanto er forbedret på de to væsentligste punkter i en mikrobil: sikkerhed og plads."
  • "Picanto er mere fuldendt end de fleste mikrobiler. Den skarpe model har fået et facelift, som giver den fornyet styrke."
    Der gives ikke score
  • "Kia skærper køreegenskaberne og reducerer forbruget i tredje oplag af Picanto, der også har en avanceret nødbremse som standard."

Brugt Kia Picanto? Find den her

Brugte biler

Læs nyheder om Kia i vores Bilmagasin

Se Bilmagasinet