Alt du skal vide om sommerdæk
Undgå unødigt slid på vinterdækket og stå godt fast på varme og regnvåde veje om sommeren med et sommerdæk.
Her kan du læse mere om sommerdæk.
ALT OM SOMMERDÆK
- Med et sommerdæk kan du klare varme og regnvåde veje, og så undgår du unødigt slid på vinterdækket
Når foråret og sommeren er på vej, er det tid til at skifte bilens vinterdæk ud med sommerdæk. Det er nemlig bedst at køre på dæk, der er designet til årstiden – også om sommeren.
Sommerdækket er kendetegnet ved at være hårdere end vinterdækket, og det har mindre riller og bredere blokke af mønster. Rillerne leder vandet væk fra de store flader på selve dækket, og det gør, at du kan bremse godt i vådt vejr. Dækket har også flader af glat gummi, og det giver et bedre greb, når vejen er tør. Samtidig er der mindre friktion, når du kører med sommerdæk, og derfor er brændstofforbruget også mindre.
Her kan du blive klogere på sommerdæk til bilen.
Hos Bilernes Hus anbefaler vi altid, at du kører med dæk til årstiden. Et sommerdæk om vinteren giver for eksempel en længere bremselængde i det kolde vejr, og på samme måde er vinterdækket heller ikke optimeret til brug om sommeren.
Vinterdækket slides hurtigere på den sommervarme asfalt, og de larmer også mere. Derudover er sommerdæk langt bedre til at lede regnvand væk fra dækkets overflade for at holde et bedre vejgreb.
Så for at opnå det bedste vejgreb, mest støjsvage kørsel og bedre brændstoføkonomi skal du køre med sommerdæk om sommeren.
Det er altid svært at time et dækskifte, men det er som regel mellem april og oktober, at man kører på sommerdæk.
Når temperaturen er under syv grader, anbefales det at skifte til vinterdæk, fordi det er ved den temperatur, at de fungerer bedst. Så på samme måde skal temperaturen gerne være over syv grader, inden man skifter til sommerdækket.
Ja, det må man. Der er i Danmark ingen regler for, at du skal bruge sommerdæk om sommeren eller vinterdæk om vinteren. Men det anbefales at bruge dæk efter årstiden, fordi det giver det mest optimale vejgreb, bedre brændstoføkonomi og en behagelig kørsel.
Nej, man skal køre med fire ens dæk på bilen. Så det skal enten være fire sommerdæk, fire vinterdæk eller fire helårsdæk. Anbefalingen er desuden, at dækkene også er den samme type, mærke og med samme slidmønster. Så trænger to dæk til at blive skiftet, anbefales det at skifte alle fire dæk.
Der er ikke regler for, hvornår man skal have sommerdæk på i udlandet, men der er regler for, hvornår skal man have vinterdæk på. Reglerne kan du finde her. På tidspunkter, hvor det ikke længere er lovpligtigt med vinterdæk, skal der sommerdæk på bilen.
Og så skal man selvfølgelig overholde regler om mønsterdybde, der som regel er 1,6 mm. Men det anbefales at købe nye dæk, når der er 3 mm tilbage, fordi det er sikkerhedsmæssigt mest forsvarligt. Mønster under 3 mm gør det nemlig sværere at bevare de gode egenskaber ved dækket.
Du kan enten kigge i bilens manuel eller på mærkatet i førersidens dør, når du skal finde den rette dækstørrelse til din bil. Eller også kan du kigge på de dæk, du allerede har.
Tallet kan fx være 235/55R17 103V.
Vil du have en forklaring på, hvad tallet står for, så læs mere her.
Loven siger, at der minimum skal være 1,6 mm mønster tilbage på sommerdækket, men hos Bilernes Hus anbefaler vi, at du skifter dem, når der er 3 mm tilbage. Det skyldes, at dækkets gode egenskaber forringes kraftigt, når der er mindre dækmønster tilbage. Så er du sikker på, at sommerdækkene holder hele sæsonen.
Dækkets alder spiller også ind, men generelt kan dæk ikke blive for gamle, hvis de opbevares korrekt. Det gør de for eksempel på vores dækhotel. I Danmark er der ingen regler for, hvor gamle bildæk må være. Gummiet bliver dog mere stift i løbet af årene, og det gør dem mindre komfortable at køre på.
Er sommerdækkene mere end seks år gamle, kan man derfor godt overveje at skifte dem på grund af alder. Du kan se dækkenes alder på det såkaldte DOT-mærke på siden af dækket. Det består af fire tal, hvor de to første er uger og de to næste er år. Så står der 2122, er sommerdækket produceret i uge 21 i år 2022.
Vi forhandler dæk fra Bridgestone - verdens største dækleverandør. Vi har et stort udvalg i dæk i alle størrelser på lager. Prisen afhænger af dækkets størrelse. Kontakt os og hør mere om priserne.
Fra pris pr. dækJa, du kan selv skifte til sommerdæk på bilen. Men der er flere fordele ved at få det gjort på værkstedet. Det er et tungt arbejde at flytte rundt på hjulene, og det slipper du for, ligesom du slipper for at opbevare det sæt, som ikke er i brug. Hos Bilernes Hus kan hjulene opbevares på dækhotel.
Vi laver desuden et sikkerhedstjek af bilen, når vi alligevel har den inde for at skifte hjul. Her tjekker vi for synlige fejl og kommer naturligvis også gerne med et tilbud på at få udbedret fejlene.
Og så er det en fagmand, der har tjekket dækmønsteret, inden de kommer på. Du kan derfor være sikker på, at der er nok mønster til at køre hele sæsonen.
Abonnement på hjulhotel inkluderer hjulskifte forår og efterår samt opbevaring på dækhotel af de afmonterede hjul.
pris pr. månedHos Bilernes Hus anbefaler vi altid Bridgestone, når der skal købes nye dæk. Det gælder også sommerdæk. Med Bridgestone får du et kvalitetsdæk fra en af verdens førende dækproducenter. Deres dæk Turanza 005 og det nye Turanza 6 giver dig overdrevent godt vejgreb i vådt føre, og så er det meget støjsvagt. Se mere om Turanza 6 i videoen til venstre.
Turanza 005 er et fantastisk sommerdæk fra Bridgestone, som har vundet adskillige tests. Og efterfølgeren Turanza 6 er blot endnu bedre. Begge dæk er et godt bud på et kvalitetssommerdæk. Bridgestone beskriver dækket som et sommerdæk til bilister, der ønsker at være sikre og i kontrol på både våde og tørre veje. Det er optimeret til de varme sommerveje og har opnået den højeste dækvurdering for både bremsning og kørsel i sving på våde veje.
Slidbanemønstret på dækket gør, at vandet hurtigt bliver fjernet fra dækkets overflade, så bilen bliver mere sikker gennem kraftig regn, og når der er stor vandpytter på vejen. Det reducerer også risikoen for akvaplaning.
Dækket har Bridgestones eksklusive teknologi Nanopro-Tech i gummiet. Det giver klassens bedste ydeevne på vådt underlag og hjælper gummiet med at absorbere vand på vejen. Det forbedrer dækkets greb i vådt føre.