Kan jeg købe bil ubeset og få den leveret?

Ja, det kan du sagtens. Vi klarer salget over telefonen og leverer bilen lige til din dør, ligegyldigt hvor i Danmark du bor.

Naturligvis kan du det! Du har rig mulighed for at se vores udvalg af biler på vores hjemmeside, hvis du ikke har tid eller bor for langt væk til at komme et smut forbi butikken i Silkeborg.

Køb over telefon

Har du spørgsmål angående en bil, du har set på vores hjemmeside, kan du nemt ringe til en af vores salgskonsulenter, som kan gennemgå bilen med dig over telefonen. Så ved du lige præcis, hvad det er du køber og om der er nogle fejl eller mangler, som skal ordnes inden leveringen.

Efter den telefoniske gennemgang af bilen, bliver der sendt en slutseddel på mail. Når alt papirarbejdet er på plads omkring bilkøbet, evt. finansiering og levering, bliver din bil klargjort, så vi kan få bilen leveret til dig. Hvor i Danmark du bor er underordnet, vi bringer bilen lige til din dør.

Lige så sikkert som ved besøg i butik

Nu tænker du måske alligevel, om det nu er helt sikkert at købe bil ubeset. Men ja, dét er det. Vi ønsker kun glade og tilfredse kunder, så vores salgskonsulenter gør naturligvis alt, for at beskrive bilen så korrekt som muligt, så den lever op til dine forventninger.

Det betyder, at du får leveret en bil, du er 100 % tilfreds med - også selvom du ikke selv har været i butikken og se bilen an.

Så simpelt kan det være at købe bil.

Udgivet: 20-01-2017

Nyheder & tips
Nyheder / blog / tips
Få gode tips og tilbud i din inbox
Permission *