Hvilket værksted skal jeg vælge?

Servicechef Jesper Hansen fortæller om nogle af de forskellige, du skal være opmærksom på, når du står og overvejer om du skal vælge et autoriseret eller et ikke-autoriseret værksted.

Når din bil skal til service eller reparation, kan du som bilejer frit vælge værksted og beslutte, om du ønsker at benytte et autoriseret eller et ikke-autoriseret værksted.

Alligevel er der være mange, der er i tvivl om, hvilke slags værksted de skal vælge, da der er mange teorier om, hvorfor man skal vælge et ikke-autoriseret frem for et autoriseret værksted og omvendt.

For at besvare nogle af de spørgsmål vi møder blandt vores kunder, har vi interviewet vores servicechef Jesper Hansen, om nogle af de forskelle du skal være opmærksom på.

Bevarer man fabriksgarantien på sin bil, hvis man benytter et uautoriseret værksted?

Ja, selvom man benytter et uautoriseret værksted, bevarer man fabriksgarantien på sin bil. Du skal dog være opmærksom på, at i tilfælde af en reklamation, vil det være dig som bilejer, der skal bevise og kunne fremvise dokumentation på, arbejdet er udført efter fabrikkens forskrifter.

Dvs. at det er dig selv, der står til ansvar for, at bilen er lavet korrekt så fabriksgarantien bevares. Hvis du kører din bil på et uautoriseret værksted, så bortfalder muligheden for kulance på bilen også.

Benytter du et autoriseret værksted, behøver du ikke at tænke på, om fabriksgarantien bevares eller ej, da autoriserede værksteder altid overholder alle forskrifter og kun benytter originale reservedele. Opstår der tvivl om enkeltsager, så hjælper det autoriserede værksted dig med at bevise dette over for bilproducenten.

Er mekanikerne dårligere på et uautoriseret værksted?

Nej, mekanikerne er ikke dårligere på et uautoriseret værksted, men på et autoriseret værksted er det et krav, at mekanikernes viden løbende opdateres og at de deltager i specialkurser indenfor de specifikke bilmærker, værkstedet er autoriseret til.

Derudover har alle autoriserede serviceværksteder investeret i diagnosetestere, der hjælper mekanikeren med hurtigt at stille en diagnose og rette fejl, ligesom den kommunikerer direkte med bilens computer og kan opdatere bilen med den nyeste software.

Det betyder at køregenskaber, miljøhensyn og brændstoføkonomi hele tiden optimeres. Det kan de ikke gøre på et uautoriseret værksted.

Er et autoriseret værksted ikke meget dyrere end et uautoriseret værksted?

Nej, et autoriseret værksted er ikke umiddelbart dyrere end et uautoriseret værksted. Mekanikerne på et autoriseret værksted er uddannet i det enkelte bilmærke og de har derfor en rigtig stor viden indenfor deres respektive bilmærker og kender derfor også ofte karakteristiske fejl på de enkelte bilmodeller.

Derved kan de hurtig diagnosticere evt. fejl og bruger ikke så lang tid på den enkelte arbejdsopgave, som det kan forventes, at det måske gør på et uautoriseret værksted.

Udgivet: 08-11-2017

Nyheder & tips
Nyheder / blog / tips
Få gode tips og tilbud i din inbox
Permission *