Elektriske Aiways i Bilernes Hus - lige nu har vi 2 til salg

Et af de nyere indslag på markedet for elektriske biler er Aiways, der blev etableret i 2017 af de to kinesiske entreprenører Samuel Fu og Gary Gu. Navnet Aiways betyder reelt det, som også er bilmærkets særlige payoff: "Love your drive".

”Ai” betyder ”elsker” på kinesisk og fører i Aiways navnet direkte til sloganet: ”Love your drive”. Det understreger ambitionen om at bygge elbiler, der er en fornøjelse at køre, lette at betjene og tilgængelige for mange. Det grafiske udtryk i logoet er inspireret af en bil med batteri og det ternede flag på racerbanerne, og skal symbolisere fremtidens intelligente bil, bevægelse og stil.

Aiways har etableret et centralt reservedelslager i Amsterdam tæt ved lufthavnen Schiphol, for at kunne servicere det europæiske marked med korte leveringstider. Den danske importør Andersen Motors A/S opbygger et lokalt dansk reservedelslager, hvor 90 procent af delene til bilerne vil ligge på lager.

Bilerne bliver bygget på en nyopført højteknologisk fabrik i byen Shangrao i Kina. Der arbejder cirka 1200 ansatte på fabrikken, som er bygget efter de mest moderne produktionsprincipper og mulighed for at producere op til seks forskellige modeller på samme tid. I samtlige processer spiller automatisering en væsentlig rolle; alene i svejseafdelingen er der over 400 robotter.

Fabrikken har en årlig kapacitet på 150.000 biler med mulighed for at udvide til 300.000 biler om året. Aiways har også en batterifabrik i Changshu, der producerer de færdige batterier til U5 modellen med battericeller fra CATL, der også leverer battericeller til andre europæiske, amerikanske og kinesiske producenter.

2 BILER
Viser nu 2 af 2 biler

Køb din brugte Aiways i Bilernes Hus i Silkeborg

Du kan roligt investere i en nyere brugt Aiways i Danmarks største bilforretning - Bilernes Hus i Silkeborg. Den kinesisk byggede elbil fra Aiways er et nyere bekendtskab herhjemme - men ikke desto mindre er der tale om en elbil, der har fået sendt masser af roser efter sig. I Aiways U5, der er den mest solgte model herhjemme, er den fulde sikkerhedspakke standardudstyr.

For eksempel den automatiske fartpilot, der selv holder sikker afstand til den forankørende, vejbaneassistenten der holder bilen på ret spor på motorvejen og de mange sensorer, der advarer mod trafik bagfra i den blinde vinkel eller mod at åbne døren, hvis der kommer en cykel eller bil fordi dig, mens du holder stille.

Stærk garanti på en nyere brugt Aiways - en elektrisk bil hele vejen igennem

Hvis du vælger at købe en nyere brugt Aiways i Bilernes Hus i Silkeborg, så vil du ofte opleve, at fabriksgarantien fortsat gælder, da den hører til blandt de bedste garantiordninger herhjemme. Der er nemlig også fuld sikkerhed, når det drejer sig om garantien på Aiways U5. Du har fem års garanti eller op til 150.000 kilometer på bilen, otte års garanti eller op til 150.000 kilometer på batteriet og drivlinjen, fire års garanti mod fejl på lakken og ti års garanti mod rustgennemtæring.

Hvorfor købe en nyere brugt Aiways i Bilernes Hus i Silkeborg

Vi har handlet med nye biler og brugte biler i flere årtier, og har gennem de mange år opbygget en stor grad af knowhow og viden omkring mange forskellige bilmærker og bilmodeller. Og vi har - lige så længe, som elbiler har været et reelt og brugbart alternativ - været med på den bølge også.

Alle vores priser på nyere brugte biler bliver automatisk vurderet af en samarbejdspartner, der er aldeles uafhængig af Nielsen Car Group, som er den koncern, som Bilernes Hus i Silkeborg er en del af. Vi har intet at skjule, og du kan naturligvis se vurderingen her på sitet, hvor det fremgår ved siden af selve prisen på den nyere brugte Aiways. Langt de fleste af vores priser bliver vurderet som absolut ”fair” - og vurderes prisen som lidt for dyr i forhold til det målte gennemsnit, så står det klart og tydeligt. 

Reel rækkevidde! Kør langt i din nye brugte Aiways fra Bilernes Hus

Aiways skal købes i Bilernes Hus i Silkeborg. Der er tale om en avanceret elbil med klimastyring af batteriet til gavn for rækkevidde og batteriets levetid. Batteripakken er udført som en sandwich-konstruktion unikt for Aiways, der selv producerer batteriet. Konstruktionen sikrer, at kølevæsken omkring batteriet ikke trænger ind til battericellerne i tilfælde af en alvorlig ulykke. Det mindsker risikoen for kortslutninger.

Batteriet af litium-ion typen er opbygget af 24 moduler med battericeller, der kommer fra en af de førende producenter af battericeller i verden – kinesiske CATL, der også er leverandør til europæiske og amerikanske producenter af elbiler. Kapaciteten i batteriet er 63 kWh – nok til 410 kilometers kørsel (WLTP-norm).

Relaterede links