BILGUIDEN - Vi elsker biler
Test og anmeldelse af Kia Sorento
Da Kia Sorento blev præsenteret i 2002 var der tale om en skelsættende begivenhed, fordi Kia med denne model pludselig formåede at positionere sig som et bilmærke, der godt kunne lave store og velkørende SUV-modeller, som samtidig var gennemført kvalitet.
Også i Danmark blev modellen en stor succes. Anden generation af Kia Sorento kom på markedet i 2010, tredje generation i 2015, og nu fjerde generation i 2021. Kia Sorento er nærmest det, man vil kalde en luksus-SUV, og den kan leveres med stort set al tænkeligt udstyr. Modellen kommer samtidig med syv reelle sæder og firehjulstræk.
I Danmark fås Kia Sorento både som hybrid, plug-in hybrid og med dieselmotor. Især den nye plug-in hybrid er et virkelig prisstærkt bud på den ideeller 7 personers SUV. Som alle andre Kia-modeller leveres Kia Sorento naturligvis med markedets ubetinget bedste garantiordning, der er lig med en syvårig fabriksgaranti.
Anmeldelse af Kia Sorento fra "Bilguiden - Vi elsker biler".
Kia Sorento har siden introduktionen i 2002 haft det lidt svært i Danmark. Det er en stor og dyrere bil med plads til 7 personer, som ikke bejler til så mange danskere. MEN nu er den her som plug-in hybrid, der kan køre op til 57 km på ren el.
Og netop eldelen er noget der tiltaler danskerne, hvor salget af el- og plug-in hybridbiler tordner frem. Det skyldes ikke mindst en lav afgift som også kommer Sorento til gode. Den er nemlig ikke mindre end 120.000 kroner billigere end den billigste dieseludgave.
Masser af udstyr til skarp pris
Den udgave, vi har med i denne test, er højeste udstyrsniveau Premium med en 10,25” touchskærm, glastag og nappa-lædersæder. Og her får du premium-fornemmelse, der nærmer sig de noget dyrere konkurrenter. Plug-in hybrid versionen med automatgear starter på bare 429.000 kroner. Selvom du mister et par tommer på skærmen i midten har den stadig syv sæder og et flot udstyrsniveau som vil være nok til de fleste.
Kia Sorento er 4,8 meter lang og 1,7 meter høj. Foto: bilguiden
Mellemste udstyrsniveau Upgrade giver dig blandt andet elektronisk bagklap, nøglefri betjening, trådløs opladning af telefonen, blindvinkelassistent, og den større 10,25” skærm med UVO Connect app.
Går du hele vejen til Premium-udgaven, så får du udover Bose lydanlæg og endnu flere eljusteringsmuligheder af sæderne også et helt nyt blindvinkel-kamera.
Et helt nyt kamerasystem i højeste udstyrsversion viser et direkte billede af den blindevinkel, når du drejer. Foto: bilguiden
57 km på ren el - men tung bil
Sorento er en rigtig slæde på 4,8 meter, men den kombinerede el- og benzinmotor kan alligevel bringe den fra 0-100 på 8,7 sekunder. Bilen har tre køreprogrammer at vælge imellem alt efter hvor meget acceleration, du har behov for. Sorento har også firehjulstræk som standard og med den følger yderligere tre køreprogrammer; mudder, sne og sand.
Den vejer knap 2 ton uden passagerer og det knap 14 kWh store batteri vejer 140 kg alene. Med sin SUV størrelse koster det altså lidt i brændstof at komme rundt, når batteriet er tomt. Batteriet bliver opladt løbende ved bremsning, men din brændstoføkonomi afhænger meget af, om du får ladt bilen op og om du skal pendle langt på motorvej, hvor batteriet hurtigere bliver brugt.
Et lille plus i det samlede budget er dog, at den på trods af sin størrelse kun koster 430 i halvårlig ejerafgift.
Der er masser af plads på både bagsædet og de sidste to sæder. Derudover adgang til klima, kopholdere og USB-stik. Foto: bilguiden
Der er også fint med plads på de sidste to sæder. Dog kan benpositionen blive lidt anstrengt for langbenede passagerer i længden. Foto: bilguiden
Oceaner af plads
Kia mener Sorento er så lang, at den har brug for et samtaleanlæg mellem fører og de bagerste to passagerer. Det er da meget smart, meen så lang er den heller ikke. Og som passager får du netop ikke rumfornemmelsen af at sidde i en stor familiecontainer, og det gør blot kørekomforten endnu bedre.
Den vejer knap 2 ton uden passagerer og det knap 14 kWh store batteri vejer 140 kg alene. Med sin SUV størrelse koster det altså lidt i brændstof at komme rundt, når batteriet er tomt. Batteriet bliver opladt løbende ved bremsning, men din brændstoføkonomi afhænger meget af, om du får ladt bilen op og om du skal pendle langt på motorvej, hvor batteriet hurtigere bliver brugt.
Et lille plus i det samlede budget er dog, at den på trods af sin størrelse kun koster 430 i halvårlig ejerafgift.
Interiøret i Sorento er lækkert og godt bygget. Det måler sig ikke med de bedste i premium-klassen, men Sorentos pris er også en helt anden. Foto: bilguiden
Begrænset anhængervægt
Når du køber en bil i Sorentos vægtklasse er man vant til at kunne trække store campingvogne, men her lever den ikke helt op til sin størrelse og anhængervægten lyder på 1500 kg. Skal du højere op skal du vælge dieseludgaven, der må trække hele 2500 kg.
Men kan du nøjes med vægten på trækkrogen, så får du med syv års garanti, hele syv sæder, muligheden for at køre på ren el og en skarp pris ikke meget, der kan matche Sorento som Plug-in hybrid.
Bagagerummet kan uden de sidste to sæder i brug rumme hele 809 liter. Foto: bilguiden
Kia Sorento Når det bare ikke kan blive luksuriøst og lækkert nok.
BILTEST
Anmelderne skriver...
Er du i tvivl om, hvor vidt Kia Sorento PHEV er den rigtige for dig? Vi har samlet anmeldelser af bilen her. Bemærk at anmeldelser kan have forskellig dato, samt at bilen kan være blevet opgraderet siden anmeldelsen.
- "Som opladningshybrid kravler Sorento under den afgørende 50 grams grænse for CO2-udslip, hvilket betyder store fradrag i registreringsafgiften og en opsigtsvækkende pris."
- "Så er vi kommet et skridt videre mod de selvkørende biler. Denne Kia Sorento kan selv køre ind og ud af p-båsen, hvis man står tæt på bilen og styrer den med nøglen. Det er smart."
- "Den nye Sorento er en mellemstor-til-stor SUV med syv anvendelige sæder, alt i moderne udstyr, lækker indretning, rigtig gode køreegenskaber og et pænt, kantet design."